
Kjøngs Kahlua på Store Hestdag


Af alle de våde dage der har været sommeren igennem i år var dagen på Store Hestadag skøn. Solen skinnede og mange mennsker var kommet på Store Hestdag for at nyde de mange heste og ponyer. I Shetlænderlejren var hyggelig stemning både hos dyr og mennesker! Jeg havde hjemmefra taget min egen Kahlua med og Anette og Mettes Vega (1 års hoppe) De var begge så dygtige op i traileren. Da jeg nåede frem læssede jeg af og gik over til indgangen... Men den var flyttet til der hvor man plejer at gå ind til dyrskuet.... Nå men jeg måtte læsse begge ungdyr igen og igen gik de bare lige op i traileren, så er der noget ved det når man nu læsser af det forkerte sted!!!
Endelig kom vi på plads og Vega skulle på banen først. Hun klarede det rigtig fint og fik 40 point og videre adgang til finalen. Kahlua kom på banen og blev nr. 2 ud af 9 med 41 point JUBIIII jeg var glad og hun havde opført sig så pænt.
(læs nærmere om beskrivelsen under resultater)
Så kom finalen og vi gik og vi gik alle sammen.... da der var 4 tilbage skulle vi også vise trav, Kahlua lavede nærmst kun bugspring og hvad ved jeg hele vejen rundt, hendes gode veninde (Vega) Stod inde på midten og kaldte på hende. Det kostede os så, og vi røg ud som nr. 4 ud af 16, men var absolut også MEGET godt tilfreds med det. Vi fik en ærespræmie fra: Stutteri Bækkeskov - En flot lyssestage fra Georg Jensen - TAK BÆKKESKOV
En dejlig dag var gået og vi kunne vende næsen hjemad igen med et stort smil på læben,
efter et velorganiseret og hyggeligt føl og plagskue :)
Ny makker til Pinja igen igen!!!

Efter en total succes med Lif som Pinjas makker måtte jeg næsten grædende vinke farvel til hende igen, hun skulle jo hjem og fole (fik en skøn dreng Wombat) 14 dage senere. Men men men Anette og Mette havde en ny pony i ærmet jeg fik æren af at låne - Menja (Anettes hjertebarn) Hun kom ud og Mette hjalp med at få dem kørt sammen og det gik så fint fint ogdet gør det stadig!
Billedet ovenover er taget en dag jeg skulle ud og hente en af mine veninders veninde til hendes polterabend!
De er også rigtig gode sammen de to damer, dog er Menja noget mere traktor end Pinja, Menja vil RIGTIG gerne fremad, det vil Pinja også, men behøver det gå så stærkt, tror jeg Pinja tænker!!!
Lige inden vores sommerferie sluttede tog Martin, jeg og drengene en tur på havnen i iskagehuset og købte is, tøffede rundt om havnen og hjem igen og det var jo lige det min drøm altid har været!!! Og nu nåede jeg den endelig! :)

Tromle 1 og 2!!!
Thorshøjs Pinja på Gørlev Hesteskue

Thorshøj Pinja og Menja - Men6ja er Pinjas moster og jeg har fået lov til at låne hende til to-spand :)
Det var en hyggelig søndag i høj solskin. Flere shetlænderfolk og ponyer havde fundet deres vej til Gørlev så der var hygge og ivrig snak overalt. Da jeg trådte ud af bilen havde man stadig den der fornemmelse i maven som for en 15 år siden - at man skulle mønstre New Forest ponyer for gamle Åge Pedersen, min gamle ridelære. Men nu er det jo shetlandsponyen mit hjerte endte hos og så starter der nye hyggelige traditioner.
Thorshøjs Menja samt hendes ejere Anette og Mette Thorshøj havde jeg også med i trailer og bil. Menja har stået hos os over sommeren og det kunne man godt se på de to matroner vi havde med i traileren og fik da også begge en pæn bemærkning med om dette i kritikken!!!!
Menja blev nr. 3 ud af 7 og Pinja nr. 5 ud af 7. Menja med 23 point, Pinja med 22 point
og ja, dette grundet Pinjas noget store vom der gik ud overbevægelsen, og det var man vel et eller andet sted godt forberedt på!!!! Og så er 22 point da ganske pænt :)


Fotos: Joan Bækkeskov
Senere var der mønstringskonkurrence og Anette Thorshøj, Anja Hansen (new forestpige også fra Åge) og jeg stilte op.
Nr. 1 blev Anette, nr. 2 Anja og nr. 3 mig - Det ville have frydet Åge at se tre af hans ponytøser blive placeret til netop den konkurrence. Han kunne lære mønstring fra sig af den gamle slags med diciplin og præcision.
Så er man da glad for at have haft netop ham som sin læremester!!!
En i alt rigtig hyggelig dag sammen med skønne shetlænderfolk og lidt new forestfolk :)
En hilsen fra nord hvor Bailey bor!!!

Foto: Anny Olsen
Et skønt billede modtog jeg den anden dag fra mit afkom efter Honeymoon af Veddinge - Kjøngs Bailey.
Skønt at se han bliver brugt og kan lig det :) Det er noget mor-Honey kan bruge oppe i hestehimlen!!!
Pinja til hingst...

Foto: Anette Thorshøj
Pinja har været til hingst hos Anette og Mettes Onyx. Det bliver et april-føl til næste år - Spændende at se hvad det kan blive til, han er jo en skøn hingst med det yndigste hoved og gode ben samt et kæmpe brugspotentiale!!!
Jeg har bestilt endnu et brunt hoppeføl, vi krydser fingre!!!!
Roskilde Dyrskue 2011

Det var en skøn weekend i høj solskin. Mine to ponypiger/niecer! var med og sove i telt. Vi hyggede os lige så herligt som for to år siden!!! De to tøser ville til Lnadbrugsungdomsfest fredag aften og fik så også lokket tante her med!!!

"Niecerne" Ida og Katrine
For lige at sprænge tilbage til fredag var det jo der bedømmelserne fandt sted. Kahlua opførte sig helt eksemplarisk og blev nr. 6 ud af 9 med 22 point (beskrivelsen kan ses under resultater).
En pæn beskrivelse blev det til så vi er alle godt tilfredse.


Om fredagen var Martin og drengene også kommet på dyrskue. Martin skulle hjælpe sin far med de skotske højlandskvæg som det også gik fint med, 'en af dem, en 1 års kvie fik 23 point.
Silas tog sine første skridt den dag, tre skridt over til bænken og så måtte
han op på bordet og prøve igen!!! Stor dreng!!!

En dejlig weekend med sol og gode venner og familie omkring sig.
Honeymoon af Veddinge
er taget til de evige græsmarker


Billederne er taget af Mette Thorshøj få timer inden aflivning
Honey har gennem to måneders tid haft forfangenhed der er prøvet at blive kureret med smertestillende og ro, varme omslag m.m. Intet har hjulpet så sammen med en dyrlæge tog jeg den tunge beslutning. Hun skal ikke nøjes med et liv på en lille jordfold hvorfra hun kan betragte de andre ponyer. Hun skal have fred, og det fik hun så 3. marts 2011. Hun vil være meget savnet, hun var en virkelig skøn børnepony, hun kunne rides og ikke mindst køres. Hun fik to dejlige hingsteføl som hver især har fået dejlige hjem nu.
Så kan jeg jo ikke køre to-spand mere da Honey mangler, men Mette Thorshøj har været så sød at låne mig Thorshøjs Lif (Pinjas mor) så på den måde kan jeg stadig komme ud og køre til Kahlua bliver voksen nok til at tage plads nr. 2!!

Mor og datter for vogn for 1. gang, dejligt syn, det bliver et spand med run på!!! (Lif forrest, Pinja bagved)
STOR tak til Mette for jeg må låne hende - Det er virkelig skønt
Det er ikke kun kørslen
der er til glæde for os alle...

Langt om længe fik jeg i fødselsdagsgave tilbehøret til mine ponysadler
så Marcus rigtig kan sidde på ponyerne. Det gik også strygende,
nu kan han selv sidde uden man skal have fat i armen på ham og han elsker det heldigvis.
Hvem ved, måske er dette den kommende Roskilde kvadrillerytter!!!

Foto: Martin Seidenfaden
I Rødvig på Stevns arbejdes der på der skal bygges en multihal for alle byens og omegnens børn og voksne.
Der bliver arbejdet på den skal være privatejet. Til hjælp for det skal der holdes en markedsdag søndag 3. juli på havnen i Rødvig, en meget hyggelig havn med lystsejlere og fiskerihavn. På dagen vil der være forskellige aktiviteter og jeg selv har foreslået hestevognskørsel samt ponyridning for byens børn imod betaling for at støtte projekt Multihal.
Det jeg så vil spørge jer aktive medlemmer alle om, er om nogen kunne være interesseret i at bakke op om denne sag og komme
med jeres ponyer og vogn eller jeres tilredne pony og hjælpe med at tjene penge til hallen.
Jeres transport skal jo gerne dækkes så hvis i sender mig en mail om hvad i kan tilbyde og hvad i skal have for det vil jeg lade det gå videre på vores næste møde om denne markedsdag.
Så pleace støt op om denne gode sag og få en hyggelig dag med andre ponyentusiater!!
Send mig en mail senest 2. marts på kjoeng@gmail.com
Læs mere om det byggeri der allerede er i gang som Multihallen skal være sammenhængende med her:
http://www.stevns.dk/Borgere/Klima-amp-Energi/Roedvig-Groenne-Multihus.aspx?

Foto: Fra Stevns kommunes hjemmeside - Det nye multihus
Mange kærlige ponyhilsner fra Stine Kjøng Madsen